Naturoplevelser i Bækkehuset's have
Her i Bækkehuset nyder vi i høj grad vores have - såvel de vilde planter - som dem, vi selv planter og sår. Med hensyn til den vilde natur er vores viden absolut på lavt niveau. Derfor vil rettelser og anden kritik glæde os meget!
På et tidspunkt i 2018 opdager vi, at der er en eller to orkideer i vores have. Ved en forespørgsel på "Fugle og Natur" får vi at vide, at det er en af Danmarks mest almindelige orkideer, nemlig SKOV-HULLÆBE
Alle orkideer i Danmark er jo fredede - de mest sjældne er "rødlistede" - her er der specielle regler.
Andre vilde blomster i haven
Følfod
Hvis man kan bruge udtrykket "sød" om en blomst, må det da være den. Den gror villigt, hvor intet andet kan gro, og flytter man den til mere næringsrig jord, fortsætter den bare. Først kommer de gule blomster, senere de store og bløde blade.
EGERN I HAVEN
De er oftest røde. Men en enkelt gang har vi haft et sort egern i haven.
Disse ses nu af og til længere nede i sommerhusområdet
I flere år har vi haft glæde af pindsvin i haven, i alt fald i 2012, 2014 og 2016
Nogle år har der været unger. I 2016 hele 5, men jeg tror ikke de klarede vinteren. Katte enes godt med dem, deler endog gerne tørfoderet med lidt anderledes dyr. Vores nuværende hund er meget forsigtig, når der er pindsvin i nærheden.
Men de voksne kan nu godt blive lidt træt af den fotograf!
Rådyr ser vi tit i haven
Måske er de ikke i haven hver eneste dag, men jeg tror det. Det ses på roserne, grønkålene og såmænd også jordbær-planternes blade. Det er ikke hver dag, vi får øje på dem - og sjældent, at vi når at fotografere dem. Men denne lille buk var meget interesseret i "damen i vinduet" og kom nærmere og nærmere.
Vi bliver så glade, når der kommer rådyr i haven - også i urtehaven. Men her er følelserne lidt blandede, med hensyn til denne lille rå. Hun har ganske vist klaret i alt fald ét lam, men ser ud til at have meget ondt, når hun går eller løber. Der er vist ingen, der ved, hvordan hun kom til skade. Men hun er set i området i et par år. Hasse fik billederne her oktober 2020.
Skrubtudse
Foruden alle de tudser, vi ser i komposten og urtehaven, holder somme tider en eller flere til inde i drivhuset. Hen er ingen sokkel, kun nogle nedgravede holdepunkter i træ eller plastrør. Så de kommer nok ind "nedefra". Nogle forsvinder igen (vel samme vej) - mens andre bliver i lang tid. Her er jo også en del insekter og andre smådyr. Og har vi en tudse i drivhuset, så får den naturligvis en gryde med vand og en "fast" træpind, så den kan gå i vandet og op igen!
Muldvarp
Regnorme
I enhver ordentlig have myldrer det med regnorme. Det gør det også her. Så er det bare lige at få fotograferet nogle. Vi må anstrenge os. DER KOMMER FLERE BILLEDER!
Salamander
(Vi har kun set lille vandsalamander)
De lever tilsyneladende kun i den fugtige "kælder" i drivhuset. De er selv kommet dertil. Vi ser hvert år mindre salamandre, men tvivler på, at det er unger af de andre - samme art nok, men tror at de kommer udefra.
Det lille dyr løftes forsigtigt op, så man kan se den smukke farve på bugen. Derefter kommer den ned i sin "kælder" igen.
Snegle
Starter med vinbjergsneglen
Ses her sammen med en almindelig have-snegl med hus. Vi har få vinbjergsnegle i haven
Den almindelige skovsnegl
Her er der en del i haven, men ikke så mange at de generer os
Almindelig have-snegl med hus
Som barn samlede jeg på snegle - men min far, der levede (hovedsageligt) af sit frilandsgartneri, var ikke så glad for det.
Jeg tror alligevel, at såvel den gang som nu, mange forstår min fascination: alle de smukke sneglehuse, og glæden ved at fodre sneglene med hakket persille! (Nu må de dog nøjes med det, de selv finder i vores have, og flyttes somme tider til "naturområderne", som samme have er rig på!)
Iberiske skovsnegl, kaldet "Dræber-snegl"
Her er et eksemplar. De har aldrig generet os, vi ikke har så mange af dem. Hasse giver dem til hønsene, der vist nok spiser dem!
Vi ved ikke, om den "nøgne snegl" er afkom af dræbersnegle. Den fandtes sammen med de små "snegle-børn med hus" (oven over). Når den lå sammenrullet, havde den samme størrelse som dem (sidst i februar 2020)
Bier og hvepse
Vi kender (vist nok) forskel på bier og hvepse og humlebier, når vi ser dem flyve rundt eller sidde på en blomst. Men når så billedet er taget, og man har udnyttet sin zoom på kameraet, får de jo tit samme størrelse - og så begynder det at blive svært at se forskellen mellem en humlebi og en honningbi, altså for os! RETTELSER OG KRITIK FRA BEDRE VIDENDE ER MEGET VELKOMMEN
Humlebier
Honningbier
Hvepse
Sommerfugle
Dagpåfugleøje
Græsrandøje skulle være Danmarks mest talrige dagsommerfugl - vi har først lige opdaget den (men er også novicer i denne afdeling af dyreverdenen).
Biodiversitet skulle være et stort problem - altså, at vi har brug for mere. I vores have er der nu nogle stykker, der arbejder hårdt for at afhjælpe problemet. Vi mener, at disse larver vil blive til Tidsel-sommerfugle og Nældens takvinge (vi er ikke klar over hvilke)
I urtehaven var der flotte grønkål - men så var de der ikke mere! Vi formoder, at larverne, som har spist dem, vil blive til Kålsommerfugle! Alle larverne er fotograferet i 2020 - og i øvrigt græder vi ikke over at dele med dem. Grønkål har en fantastisk evne til at producere ny blade, så kaninerne bliver ikke snydt for deres livret!
Her er vi så en god måned senere. Hvor larverne er, ved vi ikke, har ikke set pupper. Men grønkålene har klaret skærene - en fantastisk plante.
Mon der kommer et hold sommerfugle igen?
INSEKTER OG LIGNENDE
Er man begyndt at fotografere, og så en dag - tilfældigt - kommer til at "fange" et insekt eller andet mindre dyr, kan man godt blive helt forfalden til at betragte de utrolig smukke små væsener (selv om nogle af dem jo unægtelig kan være en anelse irriterende)!
Fluer
Ja, dem ser vi også - og fluesmækkeren bruges inde i huset, mest om sommeren.
Ved kaniner og høns prøver vi på at minimere "møgfluerne"s antal ved at have store bure, der gør det lettere for dyrene at holde gødningen for sig.
Desuden at holde gødningen tildækket, og i fluetiden hurtigt dække kompost / mødding (med f.eks. ukrudt) hurtigst muligt efter mugning.
Nu er der jo tusindvis af flue-arter, som vi ikke har nogen indflydelse på - og som jo er en af brikkerne i den vilde natur / bio-diversitet.
GRÆS-HOPPE
Edderkop
Marie-høns
Tæger (Ikke at forveksle med flåter)
Svirrefluer - også kaldet blomster-fluer
Guldsmede og lignende