BOGFINKEN går som regel nede på jorden
Dompap
Endelig kom den da på besøg i vores have - marts 2020 - og havde taget hunnen med!
FASANER
GRØNIRISK
Jo, den har vi da også af og til
Grønsisken
Ses ofte om efteråret i elletræet (i dette tilfælde en rød-el).
GRÅKRAGE
Den fugl er vist ikke den højest placerede på hitlisten hos have-mennesker. Men vi nyder de to eller tre, der er her. De får unger hvert år. Men hen på eftersommeren er der igen højst tre. Og de er rigtig sjove at se på.
Også i 2020 var der mindst én unge.
GRÅSPURVEN
Denne er jo blevet sjælden ude på landet. Den kommer dog af og til på fugle-brædtet, men slet ikke i så stort et antal som skovspurvene
GÆRDESANGER
GÆRDESMUTTEN må være en af vore mest talrige fugle
HALEMEJSE
Hvid vipstjert
Her er en unge af en af vore trofaste hvide vipstjerter i haven.
JERNSPURV
MUSVIT
SKOVDUE eller RINGDUE
De er faktisk altid i vores have. De yngler her også, men som med kragerne regulerer antallet sig selv, så der sjældent er flere end 3 - 4 i haven
Fugle-badet bliver brugt flittigt. Somme tider bliver man så træt, at man må tage sig en lur.
RØDHALS eller RØDKÆLK
RØDSTJERTEN
RÅGEN
Endnu en udskældt fugl, som vi glæder os over. Den er kun af og til inde i haven. Måske holder kragerne den væk
SJAGGER
SKADE eller rettere: HUS-SKADE
Katten morer sig - og jeg tvivler på, at skaden er bange for den. I alt fald er den kort tid efter denne situation henne ved kødbenet igen
SKOVSPURV
Uden sammenligning er det den mest talrige fugl i haven. Her er utallige reder. Der kommer masser af unger, og alle spiser af foderautomaterne - og nok også en del insekter og lignende
Året efter at rødstjerterne havde brugt den lidt alternative "rede-kasse", blev den overtaget af skovspurve
Her i foråret 2020 skulle der udføres nogle reparationer på kanin-hus og et halvtag. Mens Hasse bruger rundsav mm. passer to skovspurve uanfægtet deres rede i et opsat drænrør af ler, selv om der arbejdes med larmende maskiner under 2 m. fra reden.
Vi ventede spændt på at se ungerne - men til trods for, at hullet i røret blev flittigt benyttet til midt i juli, så vi ikke, at de kom ud. Måske har de været blandt de adskillige nye unger, der holdt til ved fugle-foderanlægget.
SOLSORTEN
Denne fugl, der engang var en af de mest almindelige i vore haver, siges at være i tilbagegang. I vores have er der i denne vinter (omkring årsskiftet 2019 til 2020) flere, end vi nogen sinde før har set
Der forekommer solsorte med mere eller mindre hvidt - har mest set det på forkrop og hoved. Fænomenet kaldes "leucistiske træk". De har normal-farvet næb og ben og øjne. Det er ikke er albino, for her er næb, ben og øjne ikke normalfarvet
Vi har mange solsorte om vinteren, de bliver her vist ikke alle
SORTMEJSE
Så vidt vi har fået fortalt, er det en sjældenhed at en sortmejse yngler i haven i vores del af Danmark. Derfor er vi også meget glade for disse billeder, selv om kvaliteten kunne være bedre.
SPURVEHØG
Ses tit i rasende fart lavt-flyvende gennem haven. Men at se den sidde her med sit bytte (en due, tror jeg) i kanten af urtehaven - og når man går med et kamera. Det er bedre end at vinde i Lotto!
SPÆTMEJSE
STILLITS
STOR FLAGSPÆTTE
Den eneste spætte, vi ser her omkring. Men en utrolig smuk og sjov fugl at iagttage
Mon han synes, at de unger ser lidt forkerte ud? I alt fald venter de små pænt, til den store fugl er færdig.
SUMPMEJSE
Vi ser ofte nogle små mejser i et af vore fyrretræer. Er ikke helt sikker på, at det er den rette betegnelse, men da fyrremejsen er meget sjælden, tror vi på sumpmejsen. Den er forbavsende lidt bange formennesker
STÆREN
At stærene gerne bygger rede i stærekasser ved de fleste. Desværre er vore redekasser ikke rigtig faldet i deres smag. Det kan man til gengæld sige, at vore moreller (sød-kirsebær) er i den grad!
TÅRNFALKE
Vi ser dem tit flyve over haven og hører deres skrig i parringstiden. Satte hele to tårnfalke-kasser op. Og de parrede sig også i vores træer. Alligevel har de ikke ynglet her, men næsten hvert år hos genboen.
Han har heldigvis givet os lov til at fotografere dem. Der er billeder på: Oplevelser med tårnfalke
UGLER Her i haven er kun set natugle
For lang tid siden satte vi en uglekasse op i haven. Mange år gik uden besøg af ugler. I alt fald så vi ingen. Men så en dag kom en flyvende med en pind. Og hvorfor? Der skrives ellers, at natuglen ikke laver rede!
Og hvor var den dejlig! Kort efter, at den havde vist sig i hullet i kassen, hoppede den rundt i en busk et stykke derfra. Det var nok anstrengende, for lidt efter satte den sig til at sove - fuldstændig uden at ænse os med kamera og endda en fremmed i haven.
VIPSTJERT
Hvid vipstjert ses tit på jagt på græsplænen uden at være særlig bange for mennesker. En gang imellem kommer den med en unge.