Bækkehuset
- krøller eller ej

Tidligere Bækkehus-hunde 1

Da vi - Helle og Hasse - flyttede sammen, havde Helle en 6 år gammel Schäfer-tæve, og Hasse havde en Golden Retriever, også tæve, på få måneder.

Helles LARA elskede mennesker, bare hendes ejer lige havde set dem an. Desværre gjaldt det ikke hunde. BONGO elskede alle skabninger.  

En dag, da Bongo ville lege med Laras lille kat, fik hun et haps i snuden. Efter den tid blev de to hunde holdt adskilt, hvis ikke Lara var i snor. Det ville nok ikke have været nødvendigt, hvis vi dengang havde haft lidt mere erfaring med hunde. 

Da Bongo var blevet 2 år, og undersøgt for hofteleds-dysplasi og gennemgået de få ting, der forlangtes den gang (en brugsprøve og en udstilling), blev hun parret, for vi ville gerne prøve at have hvalpe. Det syntes vi rigtig godt om, så det blev til mange kuld fordelt over de næste 15 år. Der var naturligvis flere forskellige forældre til disse kuld - og kun et kuld ad gangen (vist med én undtagelse), og vi havde ikke hvalpe hvert år.