Bækkehuset
- krøller eller ej

Gamle dage 2

Langsomt begynder en udskiftning af mønning, senere vinduer og døre inde i huset - for så i 1976 at få hele toppen af huset fornyet og samtidig nye udvendige døre 

Det var ikke uden grund. Huset var meget hyggeligt, men der trængte til noget! Helles bror tog nogle billeder før en planlagt udvidelse, som blev for dyr. Så det blev et kompomis, hvor der kom nye spær, gavle, stråtag, yderdøre og badeværelsesvindue. 

De gamle udbygninger på huset blev fjernet, og på nordsiden  kom en ekstra væg i leca-sten. På hjørnet mod nord / øst erstattede den helt den gamle væg med bindingsværk.  

Gavlen her - mod nord -  må nok være den oprindelige, før de lave tilbygninger blev "klistret" på.

Sjove ting kom til syne, f.eks. omridset af en dør og et vindue - fra meget gamle dage.

Den sydlige gavl tror vi ikke er fra husets start. Inde i stuen ser det ud, som den sydlige del er bygget til senere. Måske endda før Jens Fiskemand boede her. (Se evt billedet på forsiden af sektionen "Huset" , selv om det også her kan være svært at danne sig et indtryk af husets længde.)

Det er svært at se på billedet af ham, om huset slutter, hvor billedet gør det.

I alt fald så træet i bindingsværket meget mere elendigt ud i nordsiden, hvor det blev erstattet med en leca-væg i 1976. Det er til venstre på billedet, at den oprindelige tredjedel blev fjernet. Leca-væggen står en smule uden for den højre del af den gamle - af skræk for, at hele huset ville vælte, hvis vi kom for tæt på.

På et langt senere tidspunkt blev den sydlige gavl stabiliseret med beton -  efter vi havde lavet nyt gulv i den del af huset, som var den sidste rest med bræddegulv.