Bækkehuset
- krøller eller ej

Tidligere Bækkehus-hunde 3

DE FØRSTE ÅR I BÆKKEHUSET VAR DER ABSOLUT FLERE GULE END KRØLLEDE, SÅ DE ER FØRST PÅ SIDEN -- MEN VI HAR DA HAFT 2 CURLY- KULD, 0G ER FAKTISK NU I 2021 PÅ HUND NUMMER 6 I CURLY-RÆKKEN!

Da Bongo dør - i januar 1988 - har vi allerede en ny avlstæve, en af hendes hvalpe: Bonbon.

Bonbon er Hasses hund og bliver til en rigtig god jagthund, og lynhurtig. Det går ikke så godt på prøver, men hun er en supermor - får mange kuld og bliver også mor til Margaux (kaldet "Muser"), i det første kuld.                                                                       Her er hun nu med sit sidste kuld!  

Herefter er det Muser, der er vores avlstæve.

Det var slet ikke planen, men Muser kom retur 3 måneder gammel, da de ny ejere mente, hun havde dårlige hofter. Så vi beholdt Muser, der senere viste sig at være HD-fri (som alle de hunde, vi har brugt i avlen), fik 1. præmie på udstilling og bestod en markprøve med 1. præmie (unghund). Hun er den eneste af vore goldens, der har klaret det. 

Faktisk fandt hun ud af det meste selv. Da hun var blevet vant til at komme med  dummyen, gik Helle hen på en tom grund og smed et stigende antal ud - hun kom fint med dem. At gå i snor lærte hun senere, så jeg (Helle) bar først hende hjem, så de apporterede dummies.

Familien var blevet enige om, at skulle hun blive her i huset, var hun nødt til at blive avlshund - og et år gammel blev hun HD-fotograferet - og var fri. Det skulle fejres med en vin med hendes navn - Margaux - den originale var for dyr, men min søster forærede os en fin erstatning!

Muser fik desværre kun et kuld, da hun fik livmoderbetændelse, og det kureres ved, at man fjerner livmoderen - Men Bon, Hasses næste hund, var i det kuld!

Men også uden livmoder kan man have et godt hundeliv, her sammen med Fitou ved Kisserup strand 

På billedet her under sidder Bon, der ganske vist ikke bestod nogle retriever-markprøver, men dog anerkendt apporteringsprøve i jagtforeningen (1994 med 29 point). Det er også Bon øverst på siden - sammen sin søn, Pepsi.

Vores yngste søn havde ønsket sig en hund, siden han var 5 år. Da han blev konfirmeret, gav vi ham endelig lov. Og så blev Gizmo bestilt! Vi fik den ordning, at han selv skulle træne hunden. Hvis det gik godt, og hunden i øvrigt var sund, kunne den få hvalpe med Bon. For mad, hanhund og pasning af hvalpe, måtte han betale halvdelen af hvalpenes pris til os.

Gizmo var livlig, og Per var uøvet. Men det hjalp at gå til træning i jagtforeningen. Han klarede prøven som den anden bedste. Så skulle de gå videre til en større prøve, hvor duoen også blev nr. 2. Senere højeste point i Retrieverklubbens brugsprøve!

I det første kuld kom så Pepsi - sammen med 5 søskende. Pepsi kom retur til os, da det viste sig, at den havde en mislyd ved hjertet. De garantier / erstatninger, vi foreslog, kunne ikke accepteres. Så vi købte ham tilbage. Pepsi var en dejlig hund, ingen kunne stå for ham. Desværre havde han ikke lige det udseende, der forventes + mislyd ved hjertet og ekstra kløer på bagbenene. Men han blev dog næsten 11 år!

Pepsi var den sidste golden født i Bækkehuset 

Og Fitou sidste curly!

Mere om de krøllede her under

           OG AF DEM BLEV BÆKKEHUSET'S CORBIERE (KALDET "KO-PER ") DEN MEST KENDTE! 

 Billedet her over er taget af Peter Amhild.                        Mere omtale af Corbiere i Tidligere Bækkehus-hunde    og   Tidligere Bækkehus-hunde 2       

 Han blev  far til mange hvalpe med Rebecca. Vi fik som aftalt en fra deres sidste kuld, nemlig Copy.   

 

 Copy var en meget sød og omgængelig hund. Hun fik som de andre en førstepræmie på udstilling og bestod brugsprøven.

Hun fik ikke andre officielle prøver, dog vandt hun en apporteringsprøve i Tuse Næs Jagtforening. Hun var meget glad for at gå spor, som jeg trænede for sjov - og vi begge (Hasse med golden Bon og Helle) trænede til et par prøver, som Copy dog ikke bestod.

Men hun fik et kuld hvalpe, kun tre - men vi fik en efterkommer: Fitou - og Bækkehuset's Maria kom til hanhundens ejer, kennel Moselund, hvor der kom flere efterkommere af vores linje - sidste hvalp i kuldet kom til at bo i Holbæk.

Catarina, Maria og forrest Fitou sammen med Helle - for mere end 25 år siden!

Fitou var Helles hund, og Hasses interesse for jagt og hundetræning dalede. Men ved hjælp af dygtige trænere hun en 2. præmie i unghundeklasse i en officiel markprøve. Og naturligvis var brugsprøven bestået. Fitou blev gammel til trods for, at hun fik vrøvl med sine løbetider. Men hun var ikke påvirket, og hundebukserne var jo opfundet - når blødningerne kom gik hun med dem indendørs. Og hun blev næsten 11 år.

Hun var Helles løbe-partner, før deltagelse i "Sjælland rundt" (med en 4. sidste plads!!) i 1999 og nogle år frem. En dag i 2006 kunne hun ikke mere.

Da vi jo ikke avlede på hunde med nogen form for hofteledsdysplasi, måtte vi købe den næste curly hos en anden avler.

Vi var begge begyndt at fotografere mere end før, så hun blev "fotohund" - blev fra lille vænnet til at stå bomstille - dog sædvanligvis i snor, når et dyr nærmede sig, så jeg kunne fotografere. Hun blev også vænnet til at sidde i en anhænger til cyklen - indtil jeg, Helle, fik min Nihola-cykel, hvor hun kunne siddet i rummet foran. Jeg var blevet for gammel og usikker til at cykle på to hjul med en hund i snor. Pepsi levede stadig, da hun kom til os - og det var hun glad for!

 Det blev Amis - der blev meget smuk - men var og blev ved med at være utrolig blid. Alle kunne lide hende, og ingen blev bange. Jagthundetræningen sagde hende ikke så meget, selv om hun villigt apporterede det meste vildt.